Der skulle ikke lang betænkningstid til for familien, da juleaften nærmede sig sidste år, og Jens Kozeluh fik idéen: Hvad med at vi arbejder frivilligt til jul?
Som så mange andre familier er der i den udvidede familie Kozeluh tradition for, at børnebørnene ‘går på skift’ mellem bedsteforældrene.
Det ene år er der jul med børn, svigerbørn og børnebørn i det Kozeluhske hjem på Lolland. Året efter er juleaften mere beskeden med deltagelse af ægteparret Jens og Majbritt samt deres yngste datter, Sille.
”De år, hvor det bare har været os tre, gik vi rundt inde i København juleaften og kiggede på lysene. Så fik vi lidt at spise og gik så hjem i seng,” fortæller Jens Kozeluh, der er erhvervskundechef i forsikringsselskabet Alm. Brand.
Svaret var ‘ja’
Igennem arbejdet stiftede Jens bekendtskab med Frelsens Hærs sociale arbejde, der blandt andet består i at give hjemløse og enlige et sted at holde jul.
”Jeg har syv-ni-tretten aldrig selv skulle stå med hatten i hånden, uden penge på kontoen eller et sted at gå hen. Men gennem Frelsens Hær fik jeg øjnene op for, hvor mange der står i den situation, og så tænkte jeg; dem kan vi godt gøre en indsats for.”
Jens spurgte derfor sin kone, og så datteren, om de var med på at skifte deres tre-mands-jul ud med en frivilligtjans hos Frelsens Hær. Svaret var ‘ja’ uden betænkningstid.
En juleaften for gæsterne
Juleaften er en af de aftener på året, hvor det er særligt svært at føle sig ensom og udenfor. Derfor åbner Frelsens Hær hvert år dørene for nogle af dem, der ikke har et andet sted at være eller ikke har råd til at holde jul.
Blandt andet hos Frelsens Hær i Valby, hvor Kozeluh-familien var på holdet af frivillige sidste år.
”Vi mødtes klokken tre til en smuk og stemningsfuld gudstjeneste. Her var både folk fra Frelsens Hær, de brugere, der kommer i huset og andre som os. Bagefter var det tid til at komme i sving med madlavningen og borddækning, og da jeg ikke er god i et køkken, tog jeg mig af det sidste,” siger Jens og griner.
På trods af manglende madlavningsevner, blev julemiddagen tryllet frem, og gæsterne indfandt sig i løbet af eftermiddagen.
” Vi frivillige fik at vide, at der skulle være fokus på gæsterne. At det her var deres juleaften. Vi var der for at give dem en god aften, og det nød jeg meget,” siger Jens.
Vil være frivillige igen
Aftenen i Valby blev god, fortæller han videre. Måske fordi han fik lov til at lukke op for posen af onkel-vittigheder og det ældgamle trick med at pege på en persons skjorte og sige; ‘du har noget der’, for så at give vedkommende et svirp over næsen, når de kigger ned for at se efter.
”Der var blandt andet en mor og hendes datter til stede. De havde ikke megen familie at fejre julen med og var derfor glade for at være til stede. Jeg talte også med tre mænd, der kom i korpset hver uge for at spise og derfor havde deres faste pladser. De hyggede sig godt med hinanden. Generelt var stemningen bare rigtig god,” fortæller Jens.
Efter julemiddagen var der sang og dans om juletræet i den store sal og en gave til alle.
”Det bedste ved den juleaften var at møde gæsterne. En ting er at give penge til velgørenhed, men det er noget helt andet at få lov til at møde dem, hjælpen går til. At se i deres øjne, hvor meget det betød for dem, at vi var der sammen. Det glemmer jeg aldrig.
Juleaften i Frelsens Hær i Valby blev afsluttet med risalamande, og da alle gik hver til sit, blev Jens, Maibritt og Sille enige om, at de også vil bruge deres næste tre-mands-jul på at være frivillige for folk, der ikke er så heldigt stillede juleaften, som de er.
