I flere af Frelsens Hærs lokale afdelinger har der, gennem november, været fokus på det kommende regions- og kommunalvalg. Stemmeprocenten blandt de mest udsatte i Danmark, er generelt lavere end i andre dele af samfundet, og det vil Frelsens Hær gøre sit til for at ændre.
Valgdebatten i den store sal hos Frelsens Hær i Tønder er i fuld gang. Kandidater fra de fleste partier og lokal-lister er mødt op, for at svare på vælgernes spørgsmål. En hel normal begivenhed op til et valg. Men i denne sammenhæng er der tale om en førstegangsoplevelse for flere af aftenens vælgere, selvom de i årevis har haft stemmeret.
”Det er jo ærgerligt, at der i den del af befolkningen, der har størst brug for kommunen, er så mange, der ikke bruger deres stemmeret. De har en opfattelse af, at det ikke gør en forskel, om de stemmer eller ej. Det vil vi gerne forsøge at gøre noget ved,” siger Neel Rudebeck, der er familie- og jobkonsulent hos Frelsens Hær i Tønder. Hun står bag aftenens valgdebat.
”Da jeg selv stiller op ved dette kommunalvalg, har jeg valgt at holde mig ude af debatten, for ikke at blande tingene sammen. Så jeg står for at lave aftensmaden færdig, mens debatten står på,” siger hun.
Få stemmer fra samfundets udsatte
Når danskerne går til folketingsvalg, vælger omkring 85 procent af de stemmeberettigede at bruge deres demokratiske medbestemmelse. Ved regions- og kommunalvalg, er stemmeprocenten generelt noget lavere. Valget i 2021 til kommuner og regioner havde en stemmeprocent på 67,21 procent.
Særligt blandt samfundets mest udsatte, er stemmeprocenten lav. Ved valget i 2021 lå stemmeprocenten blandt vælgere på kontanthjælp på 35 procent, mens vælgere på integrationsydelse lå på 31 procent.
”Det er så ærgerligt, for det er vigtigt at stemme. Det er jo særligt deres hverdag, der er på spil,” siger Christian Monrad, der er ungdomskonsulent hos Frelsens Hær på Nørrebro.
Han har gennem november afholdt et valg-foredrag for flere grupper, der kommer i huset i København. Blandt andet for familiecafeens forældre, hvoraf mange er økonomisk trængte, og i kvindegruppen, hvor flere deltagere har anden etnisk baggrund.
”Jeg har forklaret dem lidt om, hvordan kommuner og regionerne virker. Hvilke områder, de hver har at gøre med. Og så har jeg vist billeder at et valglokale og forklaret, hvordan man helt praktisk går ned for at stemme,” forklarer Christian og fortsætter:
”Mange af dem, har aldrig sat et kryds før, selvom de har haft mulig for det. Nogle af dem fortæller mig, at de holder sig væk fra valgstederne, fordi de er bange for at gøre sig selv til grin, ved at gøre noget forkert.”
For at hjælpe deltagerne med at finde ud af, hvor de vil sætte deres kryds, har Christian også gennemgået nogle af de store kandidattest, der findes på nettet. En del af hjælpen består i at forklare de spørgsmål, der skal svares på.
”Sproget i de test er ikke nemt at forstå, særligt hvis man har en anden etnisk baggrund. Flere spørgsmål har dobbelt-negationer, eller bruger udtryk, der kræver en vis indsigt i samfundet, for at forstå,” siger han.
Fællesspisning med valg på menuen
I Tønder er valgdebatten veloverstået. Temaer som skoleværing, inklusion i folkeskolen, et fleksibelt jobmarked og civilsamfundets rolle, har været oppe at vende. Nu er det tid til fællesspisning.
”Det hele er gået bedre, end vi havde tude håbe på. Nu har kandidaterne sat sig rundt om ved de små borde og taler videre med vores familier. Det er fedt at se. Jeg håber virkelig, at flere går herfra i dag med en tro på, at deres stemme tæller,” siger Neel Rudebeck.
På valgdagen vil Frelsens Hær i Tønder og Nakskov tilbyde gæster at tage med ned for at stemme, i fællesskab.
