Duften af varme æbleskiver hænger i luften foran Templet på Frederiksberg Allé. Børn leger i politibiler og brandbiler, mens forældre står og småsnakker ved cafébordene. Stemningen er varm – men for mange af familierne er hverdagen præget af økonomisk pres og svære prioriteringer.
Denne torsdag knap en uge før jul 2025 uddeler Frelsens Hær julehjælp til omkring 2.000 familier i Templet. Det er den største julehjælpsuddeling i Danmark, men tilsvarende uddelinger finder sted i hele landet. Fælles for familierne er, at de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og derfor har brug for hjælp i juletiden.
Uddelingen markerer samtidig en milepæl. For 125. gang rækker Frelsens Hær i Danmark ud til økonomisk trængte familier ved jul. En indsats, der begyndte i 1900 – og som stadig er nødvendig.
Julen er en tid med hjerterum og familietid. Men for nogle familier bliver den overskygget af bekymringer. Det er her, uligheden bliver tydelig,
– Sophie Hæstorp Andersen, Social- og boligminister
Rekordmange har brug for hjælp
I julen 2025 modtog Frelsens Hær ansøgninger fra over 17.000 familier. 10.451 familier kom i betragtning til julehjælp – et markant højt antal, der afspejler et økonomisk pres, særligt blandt familier på lave offentlige ydelser.
De seneste års kraftige prisstigninger, især på fødevarer, har gjort hverdagen sværere for mange. Hvor lønindkomster i et vist omfang reguleres, halter ydelserne bagefter. Det betyder hårde prioriteringer – også når det gælder noget så grundlæggende som varm mad.
Kort før jul besluttede regeringen derfor at øge puljen til julehjælp. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen deltog personligt i uddelingen i Templet, hvor hun pegede på samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet som en afgørende del af løsningen. Samtidig fremhævede hun Frelsens Hærs budskab om, at julen handler om at lukke ind frem for at lukke ude, som både aktuelt og stærkt.
En hverdag med hårde prioriteringer
Blandt modtagerne er Mallory og hendes seksårige datter Samantha. Mens Samantha leger i politibilen, fortæller Mallory om en hverdag på kontanthjælp, hvor indkøb planlægges efter datovarer og tilbud.
Hverdagsøkonomien er så presset, at familien ikke længere har råd til varm mad hver dag. Derfor betyder julehjælpen mere end det økonomiske bidrag. Den giver ro – og mulighed for at købe en gave til børnene og møde julen med lidt mindre bekymring.
Inde i Templet står Amal med sin femårige datter Alee, der netop har sunget julesange på scenen. Amal er mor til syv og lever på en lav ydelse. Hun beskriver en hverdag, hvor husleje og mad fylder det meste af budgettet, og hvor prisstigningerne har gjort det endnu sværere at få pengene til at række.
For hende betyder julehjælpen en mærkbar lettelse og muligheden for at fastholde familiens juletraditioner – herunder at give børnene gaver.
En nødvendighed – også efter 125 år
Da de sidste familier forlader Templet med poser, gavekort og lidt mere ro i maven, står det klart: Julehjælpen er ikke bare en tradition. Den er fortsat en nødvendighed.
Bag tallene og statistikkerne gemmer sig virkelige mennesker og konkrete bekymringer. Og behovet for at række ud – og lukke ind – er stadig lige så aktuelt som for 125 år siden.
