Der bliver ikke sagt mange ord, da en lille flok mennesker i alle aldre midt på eftermiddagen tager ud på en times vandring i kvarteret omkring Vojens Idrætsefterskole. På den måde er lejrens tilbud om pilgrimsvandring en undtagelse.
Efter en byget formiddag har solen og blæsten omsider fået tag i Frelsens Hærs korpslandslejr i det sønderjyske og en meditativ vandring i godt selskab har lokket et par håndfulde deltagere ud i det fri.
Her samler en af lejrlederne, major Magdalena Pedersen, selskabet i en halvcirkel til en kort indføring i den særlige form for gåtur, hvor den ydre vandring er flettet ind i den indre – og derfor af nogle kaldes for ‘bøn med fødderne’.
– I Bibelen finder vi forskellige gudsbilleder, og på samme vis kan vi hver især have vort eget – positivt eller negativt – afhængigt af vores erfaringer. Ikke alle opfatter for eksempel en ’himmelsk far’ som et positivt begreb, forklarer hun og opfordrer sine medvandrere til at reflektere over deres eget gudsbillede i stilhed.
– Selvom vi følges ad, er det ikke tanken, at snakken skal gå, siger hun, inden hun andagtsfuldt oplæser en salme, diskret puster det vindblæste hår væk fra ansigtet og indleder turen. Én efter én på række går de ud i den sønderjyske periferi – og Guds skaberværk.
Vild vandkamp og råhygge
Et stykke derfra er der alt andet end stille. Her lægger skolens grønne boldbaner græs til en vild vandkamp, hvor en gruppe teenagere blæser på de drilske vindpust, som giver bølgegang i store vandbaljer – så længe solen blot leger med, og der er nogenlunde læ bag de høje haller.
Selvom målet vist er at give lejrlederne en omgang buksevand, bliver de fleste af de unge også selv godt gennemblødte, da kampzonen snart udvikler sig til en alle-mod-alle-dyst, og hvinende teenagere bevæbnet med vandpistoler og vandflasker sender kølige strint i alle retninger.
Lidt senere, da vandslaget er forbi og den tørre fred genoprettet, står den for nogle af de unge på en tiltrængt chillout og råhygge i fællesrummet.
Ny lejrkoncept set med unge øjne
Det gælder blandt andet 14-årige Luna og 16-årige Milla, der med letdryppende lokker og brede smil fortæller, hvad en uges landslejr med Frelsens Hær betyder for dem – og hvordan årets nye og bredere lejrkoncept betragtes med unge øjne.
Mens Luna er med for anden gang, har landslejren været en ‘sommertradition’ for Milla, siden hun var seks år, som hun udtrykker det. Med rødder i henholdsvis Odense og København oplever de begge den sønderjyske oase som ‘megafedt’.
– Det betyder rigtig meget at kunne være sammen med andre på sin egen alder, som har samme tro og interesser, siger de samstemmende, mens et hastigt blik mod et par legende småbørn røber, at aldersforskellene i år er blevet en smule større – i hvert fald her i fællesrummet.
I modsætning til tidligere, hvor landslejren var forbeholdt børn og unge, deler de således i år matrikel og sporadiske overlap med børnefamilier og modne deltagere. Konceptet kaldes ‘korpslandslejr’ – hvor de unge dog har fået tre dages ‘forspring’.
Venner fra første dag
Mens højlydte stemmer fortoner sig i en summen i baggrunden, fremhæver Milla og Luna de unges ‘helle’ på ungdomslejrens eget område, men understreger samtidig, at den familiære atmosfære nu også er ‘hyggelig nok’.
– Vi unge kom jo tre dage før og var derfor rystet godt sammen, da der pludselig kom en masse flere. Først var det selvfølgelig lidt mærkeligt ikke kun at være os teenagere. Men det er nu hyggeligt nok, selvom der er lidt mere larm og køen til maden er blevet lidt længere, smiler de.
Selvom de begge kommer til familiære tilbud og gudstjenester i Frelsens Hær, hvor de bor, kendte de ikke hinanden på forhånd. Endnu et fortrin ved korpslandslejren, de gerne vil fremhæve, er derfor chancen for at hænge ud med andre fra hele landet og finde nye venskaber.
– Allerede da vi på dag ét stod ved indgangen og kiggede på hinanden, kunne vi med det samme mærke, at vi bare klikkede, smiler Luna, mens Milla nikker bekræftende og tager sin sidemakker under armen på vej tilbage til teenageflokken.
Guitarspil og gospelsang
Fra en åben dør til mødesalen høres en lav stemme nynne et omkvæd. Samtidig forsøger et par stive fingre at finde deres rette plads på guitarens gribebræt, mens rytmiske slag vækker liv i strengene. Ordene er fra lovsangsbandets repertoire:
Ja, vi tror på Gud vor Fader,
og at Jesus er Guds søn.
Ja, vi tror på Helligånden,
som gi’r os liv og håb igen.
Bag guitaren sidder Noah, som blot dagen forinden havde sin debut som guitarist. Han benytter derfor en pause i programmet til at øve sig lidt på de drilske akkorder og de hurtige skift mellem dem.
– Vi skal jo spille til lovsangsaftenen i morgen aften, så jeg tænker, at det er godt at få øvet lidt, smiler den 16-årige nybegynder, der kalder det ‘ret nice’ at få mulighed for at lære at spille et instrument på korpslandslejren.
– Jeg har faktisk en guitar derhjemme, som står og samler støv. Måske tager jeg den med til gudstjeneste fremover, lyder det fra den musikalske deltager, der til dagligt er aktiv i Frelsens Hær i Tønder.
Kort efter er øvelsen slut, idet lokalet befolkes af en gruppe deltagere, som har valgt at synge gospel. Det gælder også Noah, der stiller guitaren tilbage i stativet og tager plads blandt tenorerne.
Fra den åbne dør drøner nu medrivende rytmer og klassiske gospelhits ud i fællesrummet og lokker endnu et par sangere til, mens andre sætter kurs mod aktiviteter som dans, sport og konditori. Alle tilbud er åbne uden tilmelding.
Alsidigt program imponerer
Gospelmusikken tjener også som signal til Rita fra Randers, der har siddet og spillet brætspil med sit 11-årige barnebarn, Bjørk, mens lillesøsteren, Gry på syv år, har været til smykkeværksted.
De bevæger sig nu ned mod konditoriet, hvor Bjørk skal være med til at bage kage til aftenkaffen. En aktivitet, hun har glædet sig til at prøve kræfter med.
– Jeg er meget fascineret af at bage, erklærer hun entusiastisk og opremser samtidig alt det andet, hun ønsker at prøve i løbet af lejren. En ambitiøs plan, der tilføjes et håb om, at lejren fremover vil vare lige så længe som for de unge.
Rita på 76 år, der tituleres ‘Bedste’, glæder sig ligeledes over de mange tilbud, men er også glad for, at der er plads til selvvalgte frikvarterer i programmet, som strækker sig fra klokken 07.00 til 23.00.
Heldigvis navigerer hendes to børnebørn selv frimodigt rundt i det sammenbragte fællesskab, hvilket i sig selv opfylder hendes tanke med at tage dem med på korpslandslejren.
– Da vi havde været her en halv time var de væk, og jeg har nærmest ikke set dem siden, siger hun og suppleres af Bjørk, der oplyser, at hun har fået en ven, der hedder Ester. Rita nikker og fortsætter:
– Jeg tilmeldte os netop, fordi jeg synes, de skal have nogle gode oplevelser sammen med gode mennesker på et kristent plan. Det lever lejren fuldt ud op til, og jeg hilser det nye koncept velkommen.
– Det er et meget alsidigt program, og jeg er imponeret over, at der hver formiddag er fem aldersopdelte gudstjenester, bemærker hun, inden trekløveret slutter sig til bageholdet i skolekøkkenet.
Næsten 100 deltagere under 30 år
Tilfredsheden er også tydelig hos lejrchefen, Mia Krag, der forklarer, at tanken med den nye ‘korpslandslejr’ er at afspejle de fællesskaber, der findes rundt omkring i Frelsens Hærs korpsafdelinger og samtidig imødekomme en tendens.
– Vi ser lidt en tendens i korpsene til, at børneaktiviteter i dag foregår sammen med forældrene og på den måde, er blevet mere familieorienterede, siger Mia, der indtil i sommer stod i spidsen for Frelsens Hærs børne- og ungdomsarbejde.
– Den udvikling vil vi gerne prøve at rumme ved at skabe en lejr, der minder om de aktiviteter, der findes lokalt – og dermed også tilbyde en lejroplevelse med større vægt på det kirkelige fællesskab.
– Der er selvfølgelig masser af sjov og ballade, men vi har et bevidst fokus på at dele troen og formidle evangeliet. Derfor er der både morgenbøn ved flaghejsning, lovsangsaftener og kirke hver formiddag, tilføjer lejrchefen, mens hun zigzagger sig gennem fællessalen, hvor folk i vente-position hygger sig inden aftensmaden.
Hun forklarer, at det ofte er på lejre, hvor man kommer lidt ned i gear, man kan finde ro til at reflektere over sin tro og åbne sig for åndelige input. For at bane vej for det, har lejren flere åndelige tilbud, ligesom kirkegangen er aldersinddelt.
– De unge har desuden en slags ‘lejr i lejren’ med egne lokaler og eget program. Det fungerer rigtigt godt, og efter resten af deltagernes ankomst, er der opstået en helt naturlig interaktion på kryds og tværs, fortæller Mia, der ser spændende perspektiver ved det ungdommelige islæt.
– Sidste år var der 40 børn og unge på landslejr. I år er vi 150 deltagere, hvoraf næsten 100 er under 30 år. Med det her koncept får vi altså flere børn og unge med på lejr, hvilket er ret fantastisk. Mon vi skal booke et større sted til næste år, spørger hun retorisk – og måske profetisk.
