Væresteder
Efter en kold nat på gaden kan et varmt håndtryk, et smil og et godt måltid mad gøre underværker. Derfor åbner Frelsens Hær hver morgen op for væresteder, hvor både gadens folk og alle andre er velkomne.
Køerne er oftes allerede begyndt at forme sig, når dørerne åbner til Pakhuset på Christianshavn, Huset i Nakskov og Møllepladscentret i Ålborg. Gadens beboere er som oftest stået op med solen og er sultne når værestederne åbner. Heldigvis venter morgenmaden og en friskbrygget kop kaffe indenfor, ganske gratis.
Suppe, sæbe og frelse
Gadens folk har fra begyndelsen været Frelsens Hærs omdrejningspunkt. Men som Booth-parret, der grundlagde Frelsens Hær, sagde, så mætter Guds ord ikke mange munde. Derfor tilbød de først noget at spise, så mulighed for et bad, og til slut et frelsende ord.
Sådan drives vores væresteder også i dag. Morgenmaden er gratis, frokosten koster en tyver. Det er også gratis at tage et bad, og gæsterne er altid velkommen til at tage en snak med personalet om stort og småt.
Som alle andre tilbud fra Frelsens Hær, er alle velkommende – uanset religiøs eller seksuel overbevisning, etnicitet og køn.
Pakhuset
Pakhusets smukke rum danner rammen om godt fællesskab og Københavns billigste spisested.
Pakhuset besøges af mange forskellige grupper i lokalområdet og er åbent for alle. Vi ser hjemløse, ældre, migranter, sømænd og drømmere blandt vore gæster.
I Pakhuset kan du få gratis morgenmad fra havregrød, en dejlig varm ret og rugbrødsmadder eller hjemmebagt brød. Frokosten serveres til en symbolsk pris på kr. 20,00 men hvis du ikke har råd, så finder vi nok også ud af det.
Udover mad, så er der mulighed for et bad, en samtale eller bøn, NADA akupunktur tirsdage kl. 10.00, eller en snak med en sygeplejerske torsdage kl. 10.00.
Åbningstider:
Mandag-fredag 9.00-13.45, onsdag dog kun til 10.45.
Ledes af Arno Steen Andreasen
- Wildersgade 66, 1408 København K
- 32544410
- [email protected]
Åbningstider
Mandag-Fredag 9:00-13:45 (onsdag kun til 10:45)
Møllepladscentret
Fem dage om ugen (mandag – fredag) kl. 7,30-11,30 tilbydes der kaffe og spisning, samt mulighed for at læse avis, få en snak med andre eller personlig rådgivning. Fokus er på fællesskab, socilat samvær og netværksopbygning, støtte til problemstillinger gennem personlig samtale og vejledning, samt forbøn.
Tilbuddet understøtter styrkelsen af “det hele menneske”.
Mandag – onsdag er der andagt i vores TV-stue kl. 10:00.
Ledes af Helle og Kurt Pedersen
- Skipper Clements Gade 11, 9000 Aalborg
- 98115062
- Åbn hjemmeside
Værestedet "Huset"
Det sociale værested “Huset” holder til i det gamle charmerende korpsbygning i Niels Nielsensgade. ”Huset” er Frelsens Hær Nakskovs sociale værested. Der serveres gratis morgenmad og billige varme og kolde retter til frokost. Her kan man søge praktisk hjælp i form af bad, tøjvask, bisidder, rådgivning samt advokatrådgivning.
Vi tager ansvar for hinanden og miljøet. Derfor samarbejder vi med Hus Forbi, hvor man kan anmode om at blive sælger samt købe sine aviser hos os. Vi samarbejder også med Fødevarebanken om at kokkerere lækre retter fra madspild til måltid og endelig med TooGoodToGo for at give lokale borgere mulighed for at være med til at bekæmpe madspild.
Ledes af Martin Mader
- Niels Nielsensgade 6-8, 4900 Nakskov
- 54953006
- [email protected]
- Åbn hjemmeside
Åbningstider
Man-fredag 09:00-14:00